Psalms - Salme
1 Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!
2 (8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.
3 (8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,
4 (8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?
5 (8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;
6 (8:7) du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,
7 (8:8) Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,
8 (8:9) Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.
9 (8:10) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!