Home |  | Audio |  | Index |  | Verses

Psalms - Salme

Chapter: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Top |  | Next Chapter  |  | Index |  | Home
Full online version here [with search engine, multilingual display and audio Bible]